En varieret, udviklende og motiverende træning med følgende fem hovedtemaer: Forsvarssamarbejde, forsvar individuelt, angreb taktisk, angreb teknisk (fylder meget i træningen) og fysisk træning.
Holdet træner to gange ugentligt og deltager i turnerings kampe.
Fra U13 og opefter spiller man på den store 40x20-bane. På trods af den samme banestørrelse betegner vi U13 som børnehåndbold, mens U15, U17 og U19 betegnes som ungdomshåndbold.
På den store bane spilles der med seks markspillere og en målmand, og til forskel fra de andre spilformer i børnehåndbold (totalhåndbold og kortbane) sættes spillet altid i gang fra midten efter en scoring.
Fra U13 og opefter må der ikke mandsopdækkes, og udskiftninger skal ske, når ens eget hold er i boldbesiddelse.
På den store bane spilles der med flere forskellige boldstørrelser. U13 piger og drenge spiller med en læderbold i størrelse 1 og bruger ikke harpiks.